Få en varm bil i kulden med en bilvarmer
En bilvarmer sørger for at forvarme motoren, inden bilen startes, så kabinen altid er dejligt opvarmet, når du sætter dig ind i den. På samme tid er dette også med til at skåne miljøet, fordi du undgår koldstart af bilen. Koldstart er både skadeligt for miljøet og bilens motor. Det skyldes, at når motoren er kold, så er forbrændingen dårligere, hvorved der sendes flere forurenende partikler ud i miljøet. Dette er ligeledes med til at belaste motoren og motorolien, så der opstår unødvendig slitage.
Hos Lange Jørgensen kan vi hjælpe dig med at få eftermonteret en bilvarmer. Vi kan eftermontere bilvarmere i både benzin- og dieselbiler foruden i varevogne, lastvogne, både og autocampere alt efter dit behov. Ofte er moderne dieselbiler udstyret med en hjælpevarmer, der varmer under kørsel. Er dette tilfældet i din bil, kan vi udbygge denne varmer, så den får samme egenskaber som en eftermonteret bilvarmer. Vi sørger altid for en professionel løsning til din bil.
Med en bilvarmer:
- får du dug- og isfrie ruder – altid.
- skåner du miljøet samt motoren og undgår koldstart.
- sparer du tid på at opvarme bilen og skrabe den fri af is og sne.
- er der altid frit udsyn gennem forruden, hvilket øger sikkerheden i trafikken.
Det er derfor kun en fordel at få monteret en bilvarmer. Hos Lange Jørgensen i Odense sælger, eftermonterer og servicerer vi bilvarmere fra mærkerne Webasto og Eberspächer. Med en bilvarmer fra enten Eberspächer eller Webasto kommer du til enhver tid ud til en varm bil. Du skal blot starte din bilvarmer ca. 30 minutter inden kørsel. Begge producenters bilvarmere er lette at betjene med enten en timer, fjernbetjening eller mobiltelefonen.
En bilvarmer til din bil
Med en bilvarmer får du ikke kun en højere komfort under kørsel, men du forøger også værdien på din bil. Hos Lange Jørgensen har vi bilvarmeren til din bil. Uanset bilens størrelse, model og årgang har vi den helt rigtige løsning til dig og din bil.
Vil du gerne høre om vores bilvarmere? Eller ønsker du et uforpligtende tilbud på montering af bilvarmer? Så kontakt os i dag på enten 66 15 88 88 eller info@langejorgensen.dk, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.